Menu

STORE ÅRGANGE KRÆVER EKSTRA HÆNDER

image Lasse Qvist er cheftræner for U21 - som tæller omkring 40 spillere!
31. juli 2020 kl. 18:25
KFUM søger ressourcer der kan hjælpe trænerne for U21 og U17

 KFUM har akut brug for trænere eller evt. andre, som kan blive en del af klubbens årgang U 17 og U21 - hvor sidstnævnte leverer spillere til serie 2, U 21 og U19.

 I begge årgange råder vi over meget kompetente trænere. Men da de begge tæller omkring 40 spillere, leder vi efter flere hænder til det daglige arbejde med de unge spillere.

 Så hvis du kunne tænke dig at bruge et par aftener om ugen i selskab med spændende og talentfulde unge mennesker og et engageret trænerteam - så lad os høre fra dig. Har du blot interessen for fodbold, men ikke nogen træner-uddannelse, må dette ikke holde dig tilbage.

 KFUM's årgang U17 og U21 er det perfekte miljø til at afprøve trænerdrømmen i. Desuden er vi indstillet på, at vi i fællesskab kan finde en fornuftig balance med det antal timer, du føler, at du kan give til projektet.

 Naturligvis hjælper vi også i det øjeblik, hvor du føler dig klar og motiveret til at gå i gang med en træneruddannelse.

  Lyder dette som noget, der godt kunne friste dig, så send gerne en mail med henblik på en uforpligtende snak til klubbens sportschef på denne adresse: pierre.overgaard@roskilde-kfum.dk.

  FAKTA OMKRING KFUM'S BOLDKLUB (i daglig tale Roskilde KFUM) 

  KFUM's bedste seniorhold er netop rykket op i 2. division.

 Vi er en såkaldt semi-elite klub, hvilket bl.a betyder: At vi er licensklub under DBU - Vi har DBU Topcenter - Vores U 17- og U19-hold spiller i Østrækken under DBU - vores næstbedste seniorhold spiller i serie 2.

  ØVRIGT: Vi har tøjordning til alle spillere og trænere - vi har en sundhedssektor - vi har en uddannelsesansvarlig - vi har et tæt samarbejde på tværs af alle afdelinger - vi har et koncept, der er grundigt afprøvet, og som handler om. at vi alle må yde, før vi kan nyde.