Menu

JESPER SKAL VÆRE SIKKERHEDEN SELV

image Jesper Petersen - sikkerhedschef i 2. division
Leon A.
29. juli 2020 kl. 12:54
KFUM har udnævnt en sikkerhedschef - et af de mange krav fra DBU efter oprykningen

Det vil være en solid overdrivelse at påstå, at intet bliver som før, når KFUM's bedste mandskab i slutningen af august gør sin entré i den kommende 2. division.

Som divisionsklub skal vi nemlig leve op til en række nye tiltag fra DBU's side, og som led i den proces har ledelsen udnævnt Jesper Petersen til sikkerhedschef i KFUM.

Som mange andre fandt Jesper vej til Lillevang, fordi han har børn, der spiller i KFUM. Mange vil i dag kende ham som træner for klubbens kommende U10-hold, og i et stykke tid har han også været manden, der sørger for at vedligeholde kunstgræsbanen.

- Der hører flere overordnede funktioner med til posten som sikkerhedschef. Som eksempel kan jeg nævne, at han skal være med til at sørge for, at udeholdets tilskuere føler sig velkomne på anlægget, fortæller sportschef Pierre Overgaard.

Dette være sagt, fordi flere, især københavnske klubber i 2. division har en trofast tilhængerskare, som også tager med til udekampene, hvor de bidrager til at skabe en festlig kulisse. Efter lodtrækningen 3. august vil det vise sig, hvor mange af disse hold, der lander i KFUM's pulje.