Menu

Fridsjob til kvikke skoleelever

image
28. oktober 2018 kl. 11:08

LÆS HER HVIS DU HAR FRITIDSJOB TIL KVIK SKOLEELEV

 

KFUM's Boldklub vil gerne i kontakt med firmaer, som kunne være interesseret i at hyre en kvik skoleelev til et fritidsjob.

Sportschef Pierre Overgaard fortæller, at der er tale om et projekt, hvor klubben samarbejder med Boligselskabet Sjælland.

 

- Selv om vi har justeret vores sportslige målsætning, så vi nu betragter os som en klub for semi-eliten, så skal det stadigvæk kendetegne KFUM, at vi også er en klub, der ikke kun er fokuseret på fodbold, men fortsat er indstillet på at yde en social indsats, siger sportschefen.

Boligselskabet kører et projekt under overskriften "Boxen" med en række drenge i alderen 13 - 17 år. Projektet indebærer, at drengene udfylder et såkaldt lommepenge-job i en en daginstitution. Når en sådan periode er overstået, kobles der en mentor på forløbet, som skal medvirke til en aftale om et rigtigt fritidsjob i et firma.

Pierre Overgaard er mentor for KFUM's indsats i projektet. Han håber, at der kan laves aftaler om fritidsjob til fire unge, hvoraf de to skal gå i 8. og/eller 9. klasse.

Hvis dette kunne have interesse for dig og din virksomhed, så kan du kontakte sportschefen for yderligere information. KFUM håber, at aftalerne kan etableres med virkning fra 1. januar.